Et kulstofoptagende landbrug
Vi bevæger os væk fra husdyrhold og hen imod skovlandbrug — træer, buske og afgrøder dyrket sammen i lag, ligesom i en naturlig skov. Fra CO2-neutral til aktivt kulstofoptagende.
Sådan bygger vi det
De fire principper, skovlandbruget på Stålbækgård bygger på.
Trærækker & læhegn
Et blandet skovlandbrugs- og frugtplantagesystem på ca. 1,6 hektar med et to-lags læhegn hele vejen rundt om ejendommen. Trærækkerne omfatter æbler (3 sorter), pærer (3 sorter), kvæde, mirabelle, surkirsebær, sødkirsebær, valnød, hasselnød, ask og birk, med tjørn som hegns- og buskplantning. Rækkerne er plantet med ca. 1–3 meters afstand: 120 m birk, 160 m pære, 20 m hassel, 30 m sødkirsebær, 32 m surkirsebær og 50 m æble — i alt ca. 412 meter kortlagte rækker, plus spredte enkelttræer. Selve læhegnet består primært af mirabelle og tjørn.
Flerlags dyrkning
Kronlaget: æble, pære, kvæde, mirabelle, surkirsebær, sødkirsebær, valnød, ask og birk. Busk- og underskovlaget: hasselnød og tjørn. Læhegnet er en to-lags perimeterbeplantning af mirabelle og tjørn. Træerne står overvejende i rækker, suppleret med enkelte spredte enkelttræer, på et areal af ca. 1,6 ha.
Gårdens egen egnethedsrapport understøtter at beskrive systemet som skovlandbrug (agroforestry) — dyrkning af afgrøder sammen med træer og buske, hvor de miljømæssige effekter afhænger af det konkrete system.
Permanent jorddække
Jorden under og mellem trærækkerne holdes som permanent, naturlig vegetation og hverken pløjes eller jordbearbejdes. Bunddækket består primært af permanent græs, kløver, vilde blomster og naturligt forekommende urter. Arealet afgræsses ikke, og vegetationen får lov at gro naturligt. Der bruges flis/mulch omkring træerne, og der tilsås af og til ekstra vilde blomsterfrø for at øge den blomstrende mangfoldighed. Der anvendes ikke en fast rotation af dyrkede dækafgrøder.
Om ordvalg: Dette bør ikke kaldes et "dækafgrøde"-system i streng landbrugsforstand. Det er mere præcist beskrevet som permanent vegetativ jorddække — permanent græs-urte-kløverdække, med lejlighedsvis tilsåning af vilde blomster.Frugt & grønt som hovedproduktion
Kirsebær, ribs og solbær sælges allerede fra Hindsholm Gårdbutik.
Hvad tallene faktisk viser
Gårdens rapport om forudsagt trætæthed sætter tal på kulstofbindingen: hvis den anvendte sats på 10 t CO2e/ha/år — et skøn fra Skovdyrkerne, som allerede indgår i gårdens kulstofregnskab — lægges til grund for hele arealet, giver det 1,6 ha × 10 t CO2e/ha/år ≈ 16 t CO2e/år.
Det tal skal ikke læses som en præcis, certificeret sum for trærækkerne alene. Satsen på 10 t/ha/år dækker efter alt at dømme gårdens bredere kulstofmetode — ikke kun træerne — og den oprindelige rapport skelner selv mellem holistisk afgræsning, skovlandbrug og skov som særskilte biologiske kulstofmål.
Datagrundlag: artssammensætning, rækkelængder og to-lags læhegn er observeret/opgjort. Det samlede antal enkelttræer er estimeret ud fra 1–3 m plantningsafstand. De ca. 16 t CO2e/år er beregnet ved at anvende den opgivne sats på hele arealet — ikke en certificeret måling.
Hvad der stadig mangler
Areal, artssammensætning, jorddække og en første kulstofberegning er nu udfyldt fra gårdens egen rapport. Én ting venter stadig på beslutning:
- Konkrete milepæle og datoer for de næste 3–5 år